22. July 2008

Supply Chain Planning Manager

Er du en organiseret person med en logisk tilgang til at løse opgaver? Sætter du altid og helt naturligt kunden i centrum? Så er denne stilling som Supply Chain Planning Manager hos Nilfisk-Advance måske noget for dig.

Stillingen

Du vil lede et lille dynamisk team, som har ansvaret for Nilfisk-Advance´s daglige indkøbs- og planlægningsaktiviteter. Teamet har ansvaret for kontakten til vores eksterne leverandører, lokaliseret rundt om i Europa. Målet at kunne forbedre vores produkttilgængelighed igennem effektiv leverandør management og optimering af vores daglige indkøbsprocessor. 

Din hovedopgave vil blive konstant at øge vores serviceniveau til vores kunder, herunder at udvikle vores praktiske såvel som teoretiske fremgangsmetoder i for hold til de mange eksterne leverandører. Du vil være ansvarlig for at opfylde vores mål i forhold til produkttilgængelighed og daglig leverandørpleje og vil dermed opnå direkte ansvar for og indflydelse på vores lagerbeholdning. 

Internationalt samarbejde

I dit daglige arbejde vil du skulle samarbejde på tværs af landegrænser og nationaliteter. Du vil arbejde sammen med både salgskontorer, eksterne leverandører og deres planlægningsafdelinger samt vores internationalt funderede udviklingsafdeling.

Din profil:

·         Struktureret og logisk tænkende problemknuser

·         Initiativrig og hurtig til at danne sig overblikket over mange data

·         Har erfaring med supply chain og indkøbsprocesser

·         God til at skabe resultater gennem andre

·         God til kommunikation på tværs af lande og kulturer

·         Flair for service og at sætte kunden i centrum

·         Kan holde mange bolde i luften samt prioritere sine opgaver

·         Taler og skriver engelsk på forretningsniveau

Du har tidligere siddet i en lignende stilling indenfor indkøb og/eller supply chain og har kendskab til SAP. Uddannelse indenfor supply chain og indkøb samt ledelse er en fordel.

Hvad kan Nilfisk- Advance tilbyde dig?

I første omgang et spændende job og gode kolleger. Nilfisk-Advance er inde i en periode med god vækst hvilket skaber muligheder og åbninger for at du kan prøve andre opgaver i organisationen – også internationalt. Vores holdning er, at vi for at fastholde og øge den gode udvikling og vækst skal have de rigtige personer ind i organisationen og derfra give dem mulighed for at udvikle sig til deres fulde potentiale – lad os se hvor meget vi kan nå sammen.

Kontakt os

Mener du, at denne stilling er noget dig så kontakt Supply Chain Manager, Simon Marlow på tlf. +45 30515636 til en fortrolig samtale om jobbet og mulighederne. Ansøgningen sendes til: careers.com@nilfisk-advance.com

Sidste ansøgningsfrist er den 29. August 2008


ContactContact
Tell a colleagueTell a colleague
PrintPrint