22. July 2008

Lagerchef

Nilfisk-Advances Europæiske Distributions Center (EDC) ligger i Brøndby, og herfra betjener vi vores mange salgsselskaber i Europa og fjernøsten.

Jobbet

Du får ansvaret for driften af lageret og for den videre udvikling af de omkring 150 medarbejdere samt processerne og faciliteterne. Du indgår i distributionscenterets ledelsesteam og referer selv til Chefen for EDC.

Du skal løse en række opgaver og vil blive målt på udvalgte KPI'er. Sammen med det øvrige EDC ledelsesteam vil du bl.a. skulle stå for

  • Integration af tilkøbte virksomheders lageroperationer
  • Udvikle vores SAP system til at håndtere de fremtidige opgaver
  • Udvikle arbejds- og planlægningsprocesserne og sørge for at der sker vidensdeling med relevante dele af koncernen

Indenfor dit eget ansvarsområde vil fokus være på:

· Den daglige drift, og at den lever op til de præstations- og kvalitetsmål der er sat op

· Leverancerne ud af huset, og at de lever til vores mål og løfter

· At du medvirker til at optimere lagerbeholdningen og koordinerer med Supply Chain og Shipping & Sales Support for at det sker

· At du løbende optimerer lay-out, flow og processer - LEAN baseret

· At du sørger for, at dine medarbejdere er veluddannede og motiverede, og at din ledergruppe er velfungerende

Din profil

Du har en relevant uddannelse på kandidat/HD niveau indenfor logistik/Supply Chain og 6-8 års erfaring med opgaverne ovenfor, herunder specifik erfaring fra enten et logistik eller et produktionsmiljø. Du har erfaring med SAP eller et af de andre store ERP Systemer, og din erfaring strækker sig fra logistik/Supply Chain over økonomi til projektstyring. Du kan lave analyserne, sætte kursen og lede gennem andre for at skabe resultaterne. Engelsk behersker du på højt niveau.

Hvad kan vi tilbyde?

I første omgang et spændende job og gode kolleger. Nilfisk-Advance er inde i en periode med god vækst hvilket skaber muligheder og åbninger for at du kan prøve andre opgaver i organisationen - også internationalt. Vores holdning er, at vi for at fastholde og øge den gode udvikling og vækst skal have de rigtige personer ind i organisationen og derfra give dem mulighed for at udvikle sig til deres fulde potentiale - lad os se hvor meget vi kan nå sammen.

Kontakt os

Hvis du synes det lyder spændende, så kontakt EDC Chef Claus Kappe på 4323 8374 for en fortrolig samtale om jobbet og dine kvalifikationer og muligheder

Send din ansøgning til:Careers.com@nilfisk-advance.com. Sidste frist d. 29. August 2008.


ContactContact
Tell a colleagueTell a colleague
PrintPrint